Noget af det først som skal på plads, når man opretter en ny hjemmesider, er Google Analytics.

Hvad er Google Analytics?

Google Analytics er et program som tracker dine besøgende. På den måde kan du se, hvor dine besøgende kommer fra, hvilke sider de læser, hvor lang tid de bruger på de forskellige sider og meget mere. Det er enormt værdifuldt at vide, om dine besøgende er interesseret i webdesign, SEO eller hvad du nu skriver om.

Det er enormt værdifuld viden for enhver virksomhed, som man får ud af Google Analytics. For eksempel hvis dine besøgende hurtigt forlader et indlæg eller en side, så kan det være værd at overveje, om man skal omformulere teksten, optimere brugeroplevelsen eller måske ændre ens layout. Det giver også viden om, hvor dine besøgende kommer fra, så du kan vælge at bruge mere energi på sociale medier eller på SEO.

Men hvordan installerer du så Google Analytics? 

google analytics

1. Find dit Google Analytics Tracking ID

For at Google kan se, hvor dine besøgende kommer fra og hvordan de opfører sig på din hjemmeside, skal du bruge dit Tracking ID (sporingskode).

1. Log ind på din Google Analytics konto

2. Klik på Administrator

sporing

3. Klik på “Sporingsoplysninger” i kolonnen EJENDOM

4. Vælg “Sporingskode” under EJENDOM. Dit tracking-id (sporings-id) vises øverst på siden.

5. Kopiér din sporingskode (tracking id)

sporingskode, Google analytics

2. Indsæt sporingskoden på din hjemmeside

Din sporingskode skal indsættes på alle dine sider, for at Google Analytics tracker trafikken på alle sider. Det gøres ved at indsætte koden i headeren på din hjemmeside.

Der er flere muligheder for at indsætte den i headeren:

  • Det kan indsættes direkte i din hjemmesides kode (det kan ikke anbefales, hvis ikke du har styr på kodning)
  • Hent pluginet Insert Headers and Footers og indsæt det i feltet “Scripts in Header”.

3. Test om det virker

Det er naturligvis altid vigtigt at tjekke, om man nu har gjort sit arbejde ordentligt. Derfor anbefaler jeg altid, at du tjekker, om Google registrer din trafik. Det kan fx gøres ved at trykke på knappen “Send testtrafik” samme sted, hvor du finder din sporingskode. Derefter trykker du linket “traffikrapporter i realtid” ved siden af knappen. Så skulle du gerne blive videresendt til en side, hvor du kan se trafik, hvor kilden på trafikken er “analytics_test”.

Tip: Du kan også hente plugin’et MonstersInsight og bruge det til hjælp eller få en professionel som mig til at klare arbejdet. Send mig en mail på info@webnoerden.dk, så kan jeg hurtigt sætte Google Analytics op og løse andre opgaver for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *